Hvad er Pilates?

Pilates er en helhedfokuseret træningsform. Pilates øvelserne kombinerer elementerne styrke, mobilitet af led, fleksibilitet af muskler samt balance og vejrtrækning. Elementer som forener og forbedrer dit fysiske og mentale fundament. 

Træningsmetoden er oprindeligt udviklet af Joseph Pilates (1883-1967). Han udviklede et repetoire af forskellige øvelser samt Pilates udstyr. Der er i dag primært to grene af Pilates; Classic og Contemporary. 

I Classic Pilates prioriteres Joseph Pilates oprindelige form og udgangspunkt i øvelserne. 

Fokus hos CANVAS er Contemporary Pilates som inkorporer de klassiske Pilates øvelser i en moderne setting, der tager højde for nyeste videnskab indenfor arbejdet med krop og sind. Det primære mål er at skabe den rigtige træning til den enkeltes ønsker, mål og behov. 

Pilates udstyr er designet til at understøtte og udfordre din styrke, fleksibilitet og balance. Igennem justeringer af modstand kan øvelserne tilrettelægges præcist efter dit niveau og din målsætning. 

 

Reformer Pilates

Reformer Pilates er et populært udstyr brugt til alt fra genoptræning til fitness hold. Bygget op omkring modstand fra fjedre, kan vognen kører frem og tilbage på rammen. Ligeledes kan man fører vognen frem og tilbage ved hjælp af hånd- eller fodstropperne. Modstanden fra fjedrene kan justeres og øvelserne på reformeren tæller både liggende, stående samt siddende øvelser til hele kroppen. 

Reformeren er et ideelt redskab uanset om man træner for styrke, støtte, mobilitet eller fleksibilitet. Øvelserne kan justeres til dit fokus, niveau og ønsker. 

Tower

Træning med Pilates Tower giver mange fordele, herunder alsidighed, helkrops træning, justerbar modstand, styrke af kernemuskulaturen, forbedring af fleksibilitet, støtte til genoptræning, præcision og forbedret balance. Tower er et værdifuldt udstyr for alle, der ønsker at forbedre deres fysiske form og generelle velvære eller genoptræne en skade.

Tower besidder mange af de samme funktioner som en Pilates Cadillac, men fylder markant mindre.

På Tower kan du påsætte redskaber som trapez, fjedre til barren og længere fjedre med fod- og håndstropper. Træningen kan foregå siddende, liggende og knælende, ligesom der kan udføres stående øvelser fra gulvet.

Wunda Chair

Wunda Chair er et fantastisk træningsredskab, hvor hele kroppen kan trænes. Især er Wunda Chair det ideelle redskab til ben og knæ, samt balance og rygtræning. Derudover er Wunda Chair også et effektivt redskab til folk med hjernerystelse, da den ikke er i bevægelse. 

Wunda chair er som det resterende Pilates udstyr bygget op omkring modstand fra fjedre. Her er det pedalen der bevæger sig op og ned og giver støttet eller udfordring alt efter hvilken modstand der påsættes fjedrene.

På Wunda Chair kan udføres både siddende, liggende og stående øvelser – og derved give diversitet af din træning. 

Wunda Chair er et af studiets absolutte favoritter til privat træning – og efter sigende også mange kunders favorit!  

Pilates Matwork

Pilates Matwork er fundamentet i Pilates.  På klassen arbejder man på måtte igennem et flow af forskellige øvelser med udgangspunkt i core træning. Efter en klasse vil du have gennemført en helkropstræning baseret på elementerne styrke, mobilitet, fleksibilitet, balance og vejrtrækning. Pilates Matwork er ideelt til træning af styrke og smidighed. Ligesom det er en træningsform, der kan tages med overalt og ikke kræver andet en dig og et underlag.

På en Pilates Matwork klasse bruger vi lejlighedsvist forskellige redskaber som bolde, lettere håndvægte, foamroller og elastikker.